Kunstnerprofil  //  Janusz Tyrpak

   Billeder, der roterer, kan være solgt.

Kunstnermenu

Janusz Tyrpak
Født 1963
 / 
i Polen
 / 
Billedkunstner

Medlem af: 
BKF - Billedkunstnernes forbund / IAA - International Art Association / TPS - (Polsk) Art Association Group

Janusz Tyrpak er uddannet på National Art Gymnasium, Zakopane i 1978-1983 og senere på Academy Of Fine Art i Krakow i Polen. Janusz Tyrpak har et imponerende CV med forgreninger ud i det meste af verden.
 
Han debuterede i 1985, 5 år før han afsluttede sin uddannelse på kunstakademiet i Krakow. Siden har han haft 35 separate og 115 internationale udstillinger i bl.a. Kina, Japan, Portugal, Australien, Ægypten, Frankrig, Italien, Bulgarien, Polen og Danmark.
 
I Danmark har han udstillet på mange gallerier, deltaget på kunstmesser i bl.a. Herning og København og solgt til flere af landets kunstmuseer.
 
Janusz Tyrpak har modtaget adskillige priser og udmærkelser bl.a. Prize Poster Beware Of Fine Art, Prize Best Cover for Criminal Books i Danmark i 1993 og Honorable Mention 14 - I.W.C.C Fondazione Siadide GHI, Rom, Italien 1996, Special Prize J. Xantos Museum, The 4 IBGA, Gyor, Ungarn i 1997 og mange flere.

Mennesket og livet spiller en altafgørende rolle i Janusz Tyrpaks ekspressive billedverden. Han afbilleder alle livets aspekter. Han sammenstykker fragtmenter, farver og en bearbejdning af lærredet og så toner enten et portræt eller en menneskekrop frem, udført af en mesterlig tegner.
 
Han vil ikke skabe teorier om sine billeder, hvert billede skal bevare sin individuelle intimitet og give beskueren mulighed for fri fortolkning
 
Janusz Tyrpak er medlem af billedkunstnernes Forbund (BKF) og I.A.A. International.