Kunstnerprofil  //  Pia Amdi - Stilleben

   Billeder, der roterer, kan være solgt.

Kunstnermenu

Pia Amdi - Stilleben
Født 1953
 / 
i Danmark
 / 
Billedkunstner

Pia Amdi er født i Danmark, og bosiddende i Provence i Frankrig.
 
Pia Amdi er en spændende koloristisk og ekspressiv billedkunstner, som tager afsæt i maleriet i legen med farverne. Hendes billedunivers favner bredt og er inspireret af landskabet, kvinden og det klassiske stilleben. Hun har i sine billeder en uvurderlig evne til at få de ofte varme farver til at stråle mod beskueren.
 
Inspirationen til landskaberne hentes især i Provence. Oliefarverne, som hun med spartel lægger på lag på lag, medvirker til at give en unik og rå struktur, og dermed en helt speciel dybde i maleriet.  Kvindebilleder emmer af sensualitet og sødme. Også her arbejder hun med spartel og opbygger derved en speciel rå struktur, som giver en god kontrast til alt det feminine og det sødmefulde. I sine stilleben forsøger hun at tilføre noget nyt f.eks. i form af transparente personer og andre levende væsner og forsøger at skabe en sammenhæng i de ting, der er på billedet, så de derved bidrager til at fortælle en historie.
 
Pia Amdi er en efterspurgt billedkunstner, der gennem årene haft mange separatudstillinger på gallerier, i kulturhuse og hos kunstforeninger i både ind- og udland, ligesom hun har deltaget på en række kunstmesser og løst flere større udsmykningsopgaver for både private- og offentlige institutioner.