Kunstnerprofil  //  Else Marie Alvad - Søhøjlandet

   Billeder, der roterer, kan være solgt.

Kunstnermenu

Else Marie Alvad - Søhøjlandet
Født 1954
 / 
i Danmark
 / 
Billedkunstner og Scenograf og Arkitekt

Else Marie Alvad er uddannet billedkunstner fra Århus Kunstakademi i 1974-77. Hun er desuden uddannet arkitekt fra Århus Arkitektskole 1981-88.
 
Sin professionelle karriere har hun haft hovedsageligt indenfor scenekunsten, hvor hun har lavet scenografi og kostumer til omkring 100 forestillinger indenfor opera, ballet og musicals, både herhjemme og i udlandet.
Hendes scenografiske arbejder, tegninger og akvareller været udstillet i de fleste danske kulturhuse.
 
At skabe arkitektur og scenografi er at tænke i billeder og rum og at bruge linjer, form og farver som vigtige elementer, og det har altid været en del af hendes liv. Det er dog først de senere år hun atter har taget fat på maleriet igen og arbejdet målrettet som billedkunstner.

Hun er bosat i det danske Søhøjland og finder sin inspiration ved søbredden, hvor hun udtaler ”at motiverne er uendelige”. Hun kalder sine billeder for "poetiske sø abstraktioner” I maleriet forsøger hun at fastholde et enkelt sekund i den foranderlighed, der altid er i naturen. Især disen, vinden og spejlinger i vandet har hendes interesse.
 
Else Marie Alvad er på 6 år ansat på halv tid som kunst konsulent i Midtjyllands Kunst Center.