Kunstnerprofil  //  Vignir Johannsson

   Billeder, der roterer, kan være solgt.

Vignir Johannsson
Født 1952
 / 
i Island
 / 
Billedkunstner

Medlem af: 
SIM- Foreningen for Islandske Kunstnere / NIFCA - Nordisk Institute for Contempory Art

Vignir er født og opvokset på Island. Han har prøvet lidt af hvert som ung og forsøgte sig med forskellige ”rigtige” uddannelser som landbrugsskole og en fuld elektriker uddannelse . Men kunsten og kreativiteten havde presset sig på siden han var ganske ung og som 22 årig startede han på Kunstakademiet i Reykjavik. Han måtte arbejde sig igennem studierne og det gjorde han på deres national teater hver aften som scene-mand.

Senere fik han stipendie til at tage en Masters i USA på et af ”Ivey league” universiteterne. Rhode Island School of Design, i Providence.

Det gav ham en kombineret uddannelse i Kunst og Design. Den kombination har han brugt meget til de forskellige former for kunst han udøver, indretning, scenografi,set design, kostumer og naturligvis hans malerier, glaskunst og skulpturer.
 
Vignir startede sin karriere i New York, hvor han havde en del store udstillinger. Derefter boede han en del år i Santa Fe, New Mexico. Det er et af de kulturelle midtpunkter i USA.

Siden kom han tilbage til Island, hvor han boede og levede af sin kunst til han i 2012 flyttede til Danmark. Danmark var ikke fremmed for Vignir, for han har i mange år arbejdet tæt med en gruppe danske kunstnere samlet gennem Per Hebsgaard. Her lavede de alle flotte værker i glas i samarbejde med Per Hebsgaards og hans glasværksted. De har sammen udstillet i hele Europa, Rusland og Scandinavien.
 
Af anden erfaring i kunstverdenen har Vignir været TV vært på et kunstprogram på Islandsk TV.
Han har også været formand for SIM Foreningen for Islandske Kunstnere.
Gennem mange år har han siddet i bestyrelsen for NIFCA, som er Nordisk Institute for Contemporary Art.