Kunstnerprofil  //  Niels Jensen - Disruption

   Billeder, der roterer, kan være solgt.

Kunstnermenu

Niels Jensen - Disruption
Født 1964
 / 
i Danmark
 / 
Billedkunstner

Niels Jensen er uddannet hos sin far, der var kunstmaler. Han debuterede i 2002, og siden er det gået stærkt. Han har udstillet på mange gallerier, i kulturhuse, i kunstforeninger og har deltaget på flere kunstmesser. Han har tillige haft mange udsmykningsopgaver i private og offentlige institutioner og har solgt til mange privat samlinger i Skandinavien, Holland, Tyskland, England, Frankrig, USA, Saudi Arabien, Kuwait og i Hong Kong m.fl.

?Niels Jensen er en af de nye, spændende kunstnere, der gør sig stærkt gældende i moderne samtidskunst. Han tager afsæt i Cobra gruppens abstrakte ekspressive stil og finder på samme måde sin inspiration blandt børns tegninger og i den nordiske mytologi etc. Dog adskiller han sig farve- og detaljemæssigt klart fra Cobra gruppen. Hans humoristiske motiver ligger langt fra, hvad Cobra gruppens medlemmer præsterede. Hos Niels Jensen kan man tydeligt se, hvad 40 år har gjort ved samfundsudviklingen.
 
De koloristiske væsner danner associationer til det ubevidste, og deres bevægelser og ansigter viser en umiddelbar lethed, men i kraft af værkernes letgenkendelige og menneskelige symbolik vidner de om flere lag, der stiller menneskets basale følelser frem til skue.

Niels Jensens værker er en kombination af fabulerende, ornamenterede væsner og en abstrakt, grafisk baggrund, der skaber et dynamisk modspil til figurerne. Spor fra kubismen og den primitive kunst blander sig ligeledes med hans fortolkninger af mennesket. På det seneste har Niels Jensens årelange interesse for musik fundet vej i hans værker, hvor vi møder det ene store ensemble efter det andet. Niels Jensen er altid i rivende udvikling.