Pia Amdi - Stilleben
Født 1953
 / 
i Danmark
 / 
Billedkunstner

Pia Amdi er født i Danmark, og bosiddende i Provence i Frankrig.
 
Pia Amdi er en spændende koloristisk og ekspressiv billedkunstner, som tager afsæt i maleriet i legen med farverne. Hendes billedunivers favner bredt og er inspireret af landskabet, kvinden og det klassiske stilleben. Hun har i sine billeder en uvurderlig evne til at få de ofte varme farver til at stråle mod beskueren.
 
I sine stilleben malerier forsøger hun at tilføre noget nyt f.eks. i form af transparente personer og andre levende væsner. Hun forsøger at skabe en sammenhæng i de ting, der er på billedet, så de derved bidrager til at fortælle en historie.
 
Pia Amdi er en efterspurgt billedkunstner, der gennem årene haft mange separatudstillinger på gallerier, i kulturhuse og hos kunstforeninger i både ind- og udland. Ydermere har hun deltaget på en række kunstmesser og løst flere større udsmykningsopgaver for både private- og offentlige institutioner.