Matthias Brandes
Født 1955
 / 
i Tyskland
 / 
Billedkunstner

Er født i Bochum i Tyskland.
 
Matthias Brandes studerede i perioden 1969 til 1976 maleri ved akademiet og universitetet i Hamborg med speciale i kunsthistorie og kunstpædagogik og blev uddannet som gymnasielærer. Kort efter viede han sig udelukkende til maleriet.
 
Siden 1993 har Matthias Brandes  boet og arbejdet i Meolo nær Venedig i Italien. Han har haft mange separatudstilling  på gallerier og deltaget på store internationale kunstudstillinger i bl.a.:  Italien, Tyskland, England, Sydkorea, Singapore, Hong Kong, Belgien, Holland, Ungarn, Østrig, Sverige, USA og Kina. Han har også deltaget i talrige kunstmesser over hele verden.
 
Det antikke billede af huset er et gennemgående motiv i Matthias Brandes billeder. Han henter inspiration fra Balthus, Magritte og den magiske realisme. Matthias Brandes billeder viser, at for at skabe surrealistiske og metafysiske billeder, er det nok at benytte simple objekter som huse, klokketårne, træer og skibe.