Sebastian Lepper
Født 1968
 / 
i Tyskland
 / 

Den tyske kunstner Carl Sebastian Lepper (født 1968) er opflasket med kunst. 

Han er ud af en kunstnerfamilie og begyndte tidligt at male. Det vidner hans meget sikre og rutinerede hånd om. Dette kombineret med en raffineret stil af blandede teknikker gør ham til noget helt unikt. Han fanger behændigt detaljen, kun hvor den er nødvendig, og lader resten stå mere ubemærket hen.

Siden sin opvækst har kunstudøvelsen været en konstant rejseledsager bl.a. til Seychellerne, Thailand, Mexico og USA. Det har givet mange indtryk og stof til eftertanke. Men han kan lige så vel få noget ud af at indfange de lokale motiver fra Hamborg Industrihavn, fra de nordtyske kyster eller fra den nærmeste Lufthavn.