Peter Duun er uddannet arkæolog fra Århus Universitet og siden uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Århus i 1995 med speciale i bygningsarkæologi. En meget stor del af arkitektstudiet bestod af tegneundervisning herunder croquis, hvilket har været stærkt medvirkende til, at Duuns motivverden i dag er præget af ansigter og kroppe.
Peter Duun har i en årrække været tilknyttet Nationalmuseets ambitiøse bogprojekt ”Danmarks Kirker”, som han har illustreret. Han har desuden udgivet bogen ”Den vestjyske klitgård”, som han fik ejendomsmæglernes pris for. Peter Duun har arbejdet som arkitekt på mange fronter, men har desuden også arbejdet som folkeskolelærer i en længere periode bl.a. i faget billedkunst.
Peter Duun har altid tegnet og malet, men først i en ret sen alder har han malet med salg for øje. I dag er maleriet blevet eneste levevej. Motiverne er overvejende udtryksfulde kvindeansigter gerne med lidt melankolske strejf, kvindekroppens forunderlighed, samt mandens maskuline fremtoning. I mange år var de største inspirationskilder Edvard Munch og Van Gogh, men i dag hentes inspirationer fra en lang række portrætkunstnere.
Kvinden – hvem er hun? Det kan selvfølgelig ikke besvares entydigt, men med pensel i hånden kaster jeg mig ud i forsøg på at gengive nogle af de sider, der beskriver kvinden - på godt og ondt. I mine malerier er det fortrinsvis den lidt melankolske, den alvorlige og eftertænksomme kvinde, jeg forsøger at skildre. Alle kvinder er forskellige og dermed unikke – nuvel det er mænd også – men ikke med den ynde og den skønhed, som rigtig mange kvinder besidder. Gennem de ofte lidt melankolske udtryk, forsøger jeg at finde ind til netop disse ting.
Titlen og motivet henviser til det faktum, at tilværelsen ikke altid er tilsmilet af lykke og idyl. På disse tidspunkter kan det blive nødvendigt at læne sig tilbage og afvente, at solen igen vil skinne på én.