Kunstnerprofil

Hans Christian Petersen

Hans Christian Petersen

Hans Christian Petersen debuterede i 1978 på Kunstnernes Påskeudstilling (KP), fulgt op af udstilling på Kunstnernes Sommerudstilling (KS). Han er uddannet og har arbejdet som arkitekt i en menneskealder. I midten af halvfjerdserne fandt han maleriet, som siden har været hans store lidenskab. Med mere end 40 års erfaring i malerfaget har han udstillet over det meste af landet, oftest i kunstforeninger og på enkelte gallerier.

Hans Christian Petersen maler tusch/blyantstegninger, såvel som olie- og akrylbilleder. Et vildt og voldsomt abstrakt maleri, med antydninger af noget figurativt. Her anes nogle processer, som beskueren kun kan gætte omfanget af.

Visse elementer dukker op igen og igen… Han har ingen nemme løsninger og går aldrig på kompromis, her lefles ikke for beskueren, men reflekteres over tilværelsens alvorlige og mangfoldige muligheder.

Hans Christian Petersen er beskrevet i "Vestjydske Kunstnere" i årene 1979 – 2012, "Billedkunstnere i Vestjylland" samt "Kunstnere i Skolen". Han er medlem af Vestjydske Kunstnere og Kunstsammenslutningen Jyderne.