Description

&qout;I en stille kupè&qout;

Kvinden – hvem er hun? Det kan selvfølgelig ikke besvares entydigt, men med pensel i hånden kaster jeg mig ud i forsøg på at gengive nogle af de sider, der beskriver kvinden – på godt og ondt. I mine malerier er det fortrinsvis den lidt melankolske, den alvorlige og eftertænksomme kvinde, jeg forsøger at skildre. Alle kvinder er forskellige og dermed unikke – nuvel det er mænd også – men ikke med den ynde og den skønhed, som rigtig mange kvinder besidder. Gennem de ofte lidt melankolske udtryk, forsøger jeg at finde ind til netop disse ting.
For år tilbage var de danske toge udstyret med kupéer. Os der er lidt oppe i årene husker dem som et gode, hvor vi kunne sidde et helt lille selskab og tale sammen. Men måske husker vi også den situation, hvor vi rejste alene og derfor blev sammensat af en gruppe mennesker, vi ikke kendte. (Jeg erindrer Peter A.G. synge: ”Snakker ikk´ så meget i sådan et Intercitytog”). Denne situation kunne ind i mellem føles lidt akavet. Vi var tilbøjelige til at trække os lidt ind i os selv. Vi samlede armene mest muligt for ikke at genere dem, der sad ved siden af. Vi lukkede øjnene, og drømte os et andet sted hen, mens verden drønede forbi udenfor.
Peter Duun, 2015