Description
&qout;Woman&qout;
Kvinden – hvem er hun? Det kan selvfølgelig ikke besvares entydigt, men med pensel i hånden kaster jeg mig ud i forsøg på at gengive nogle af de sider, der beskriver kvinden – på godt og ondt. I mine malerier er det fortrinsvis den lidt melankolske, den alvorlige og eftertænksomme kvinde, jeg forsøger at skildre. Alle kvinder er forskellige og dermed unikke – nuvel det er mænd også – men ikke med den ynde og den skønhed, som rigtig mange kvinder besidder. Gennem de ofte lidt melankolske udtryk, forsøger jeg at finde ind til netop disse ting.
Den dag John Lennon ville være fyldt 75 bød radioen på en lang række Lennonsange. Bl.a. den meget smukke sang ”Woman”, som Lennon skrev som en ode til sin kone Yoko One. Dette maleri blev færdigmalet på denne dag, og jeg fandt det derfor naturligt, at maleriet skulle opkaldes efter netop denne sang.
Peter Duun, 2015