Description
&qout;Beetles&qout;Mine værker, i hvilke naturen og den kollektive hukommelse indgår som nogle af de grundlæggende elementer, indeholder flere forskellige muligheder for fortolkning. De levende og klare farver kombineret med en nøje udført renæssanceteknik bidrager til at skabe detaljerede billeder med optiske illusioner og fælder for øjet. En nærlæsning af billederne fører beskueren gennem en række æstetiske transformationer som ofte peger i retning af en større og mere omfattende miljøbevidsthed.Billedet er inspireret af historien om hvorfor der sneg sig et “a” ind i gruppens navn. Der er mange forskellige versioner af historien om hvordan det gik til. Til at begynde med tog de først navnet Beetles idet specielt John Lennon var en stor fan af Buddy Holly and The Crickets (fårekyllingerne), og for at efterligne deres helte, opkaldte de sig også efter et insekt.
George Harrison hævdede, at navnet kom fra Marlon Brando-filmen fra 1953, The Wild One. I filmen spillede Brando en karakter kaldet 'Johnny' og var i en bande kaldet 'The Beetles’.
Faktisk flirtede gruppen med navnet “Johnny and the Beetles”, såvel som “Long John and the Silver Beetles”.
I begyndelsen af 1960'erne forsøgte gruppen sig med forskellige navne, herunder: “The Beetles”, “The Silver Beetles”, “The Beatals”, “The Silver Beets” og endog “The Silver Beatles”.
De blev engang i et interview spurgt, hvad “The Beatles” betød – som svar sagde de: &qout;Beatles betyder bare os! Vi er ikke de der små, krybende ting men de store krybende ting!
”Ifølge en humoristisk artikel, som John Lennon skrev, som dukkede op i Mersey Beat i 1961, havde Lennon på finurlig vis beskrevet inspirationen i en drømmesekvens. &qout;Det kom i et syn – hvor en mand dukkede op på en flammende tærte og sagde til dem: 'Fra i dag er I Beatles med et “A”.
De fleste af beretningerne hævder, at Lennons forkærlighed for ordleg var det, der førte dem til til sidst at adoptere “a’et&qout;. Lennon forklarede det i et interview fra 1964: “Når man udtaler Beatles tænker folk på biller, men når man læser ordet henleder det tanken på beatmusik.
Claus Larsen, Danmark, 2022