Description
&qout;Asparges og spejlæg&qout;
Mine værker, i hvilke naturen og den kollektive hukommelse indgår som nogle af de grundlæggende elementer, indeholder flere forskellige muligheder for fortolkning. De levende og klare farver kombineret med en nøje udført renæssanceteknik bidrager til at skabe detaljerede billeder med optiske illusioner og fælder for øjet. En nærlæsning af billederne fører beskueren gennem en række æstetiske transformationer som ofte peger i retning af en større og mere omfattende miljøbevidsthed.
Billedet er et portræt af Sopha Costanza Brigida Villani Scicolone også kaldet Sophia Loren.
Hun er almindelig anerkendt som en af de mest berømte skuespillerinder i både italiensk og international filmhistorie. I 1999 placerer American Film Institute hende på listen over de 25 største skuespillerinder nogensinde.
I 1971 udkom hun med kogebogen &qout;I køkkenet med kærlighed&qout;. Med denne bog blev hun forløber, med næsten 40 år, for den tendens, som vi i dag kender, hvor kendte Hollywoodskuespillere er aktive på den kulinariske front.
Jeg har derfor valgt at lave et portræt med den italienske ret asparges med spejlæg, som er simpel og sofistikeret nøjagtig som Sophia Loren selv. Resten af billedet er opbygget af grøntsager dog med undtagelse af scenen bag den manglende brik i puslespillet, som forestiller de to Oscarstatuetter, hun har vundet.
I billedet er der referencer dels til 1962, hvor hun vandt den første Oscar for filmen &qout;La ciociara&qout; og til 1991, året, hvor hun vandt den anden for hendes karriere.
Claus Larsen, Italien, 2017