Description
&qout;Karantæne&qout;
I mine stilleben billeder tager jeg udgangspunkt i det klassiske stilleben, hvor man gør meget ud af opsætning, placering, symbolisme og udformning. På traditionel vis tager jeg udgangspunkt i et konkret rum og/eller interiøret i rummet.
Mine værkerne behøver til gengæld ikke være naturtro eller en nøjagtig gengivelse af tingene. Som noget nyt forsøger jeg at tilføre f.eks. personer og andre levende væsner for derved at åbne nye fortolkninger af, hvad stilleben også kan være.
Jeg prøver samtidig at skabe en sammenhæng i de ting der er på billedet, så de derved bidrager til at fortælle en historie.
Tiden med COVID-19 har betydet, at også børnenes hverdag med ét har ændret sig. Den hektiske hverdag og det konstante ræs er sat på pause for en stund. Og det kan være godt med en pause. Det som måske ingen forældre havde regnet med at opleve er nemlig sket. Børnene længes efter at komme tilbage til børnehaven og/eller skolen. Tilbage til legekammeraterne og alt det kendte.
Pia Amdi, Frankrig, 2020