Narcissus

"Narcissus"

SKU: CL28091

Description

&qout;Narcissus&qout;

Mine værker, i hvilke naturen og den kollektive hukommelse indgår som nogle af de grundlæggende elementer, indeholder flere forskellige muligheder for fortolkning. De levende og klare farver kombineret med en nøje udført renæssanceteknik bidrager til at skabe detaljerede billeder med optiske illusioner og fælder for øjet. En nærlæsning af billederne fører beskueren gennem en række æstetiske transformationer, som ofte peger i retning af en større og mere omfattende miljøbevidsthed.

Udtrykket narcissisme stammer fra den græske myte om Narcissus, som blev forelsket i sit
eget spejlbillede. Derfor betragtes klassisk narcissisme som det at søge skønheden i sig selv.

Moderne narcissisme har flyttet fokus og handler om at søge skønheden i andres opfattelse
af en selv, altså en voldsom selvovervurdering og trang til selviscenesættelse.

Der er gradvis kommet mere fokus på individet. Det ser man ved, at berømmelser blevet en demokratisk institution: Alle kan blive berømte.

I forbindelse med de sociale medier har narcissisme-begrebet nærmest fået en revival. Ungdommen kaldes ofte mere narcissistiske på grund af brugen af sociale medier, men det er alle andre mennesker også. Der er bare kommet nogle platforme via især sociale medier, hvor narcissismen bliver mere synlig. Det er ikke, fordi ungdommen som sådan har ændret sig.

Alle har behov for anerkendelse. Det forsvinder ikke bare. Det er også en del af det at være social.

Social segmentering
Pels er symbolpolitik. Den har altid været et luksusmateriale, som hænger tæt sammen med social segmentering. Siden tidernes morgen har pelsen været en markør på indtægt.

Langt tilbage i historien havde de fattige kun lov til at gå i pels fra ulv og bjørn, og der var en decideret lovgivning om, at det kun var hoffet, som måtte gå med små pelsdyr. Siden blev pelsen tæt forbundet med det ultimativt kvindelige og med »fine damer«.

Vi diskuterer, hvad kan vi tillade os, hvis vi ikke skal smadre vores natur, og om vi kan tillade os at putte dyr i bur for at få mad eller tøj på kroppen. Men det er også et opgør med kvinderoller, kapitalisme og rige folk, der varmer sig i dyrenes skind.

Claus Larsen, 2020

100x150 cm.
"Narcissus"

Mine værker, i hvilke naturen og den kollektive hukommelse indgår som nogle af de grundlæggende elementer, indeholder flere forskellige muligheder for fortolkning. De levende og klare farver kombineret med en nøje udført renæssanceteknik bidrager til at skabe detaljerede billeder med optiske illusioner og fælder for øjet. En nærlæsning af billederne fører beskueren gennem en række æstetiske transformationer, som ofte peger i retning af en større og mere omfattende miljøbevidsthed.

Udtrykket narcissisme stammer fra den græske myte om Narcissus, som blev forelsket i sit
eget spejlbillede. Derfor betragtes klassisk narcissisme som det at søge skønheden i sig selv.

Moderne narcissisme har flyttet fokus og handler om at søge skønheden i andres opfattelse
af en selv, altså en voldsom selvovervurdering og trang til selviscenesættelse.

Der er gradvis kommet mere fokus på individet. Det ser man ved, at berømmelser blevet en demokratisk institution: Alle kan blive berømte.

I forbindelse med de sociale medier har narcissisme-begrebet nærmest fået en revival. Ungdommen kaldes ofte mere narcissistiske på grund af brugen af sociale medier, men det er alle andre mennesker også. Der er bare kommet nogle platforme via især sociale medier, hvor narcissismen bliver mere synlig. Det er ikke, fordi ungdommen som sådan har ændret sig.

Alle har behov for anerkendelse. Det forsvinder ikke bare. Det er også en del af det at være social.

Social segmentering
Pels er symbolpolitik. Den har altid været et luksusmateriale, som hænger tæt sammen med social segmentering. Siden tidernes morgen har pelsen været en markør på indtægt.

Langt tilbage i historien havde de fattige kun lov til at gå i pels fra ulv og bjørn, og der var en decideret lovgivning om, at det kun var hoffet, som måtte gå med små pelsdyr. Siden blev pelsen tæt forbundet med det ultimativt kvindelige og med »fine damer«.

Vi diskuterer, hvad kan vi tillade os, hvis vi ikke skal smadre vores natur, og om vi kan tillade os at putte dyr i bur for at få mad eller tøj på kroppen. Men det er også et opgør med kvinderoller, kapitalisme og rige folk, der varmer sig i dyrenes skind.

Claus Larsen, 2020