Pandadiplomati

"Pandadiplomati"

SKU: CL28072

Description

&qout;Pandadiplomati&qout;

Mine værker, i hvilke naturen og den kollektive hukommelse indgår som nogle af de grundlæggende elementer, indeholder flere forskellige muligheder for fortolkning. De levende og klare farver kombineret med en nøje udført renæssanceteknik bidrager til at skabe detaljerede billeder med optiske illusioner og fælder for øjet. En nærlæsning af billederne fører beskueren gennem en række æstetiske transformationer, som ofte peger i retning af en større og mere omfattende miljøbevidsthed.Pandaen er en meget sjælden dyreart, men er ikke længere i fare for at blive udryddet. Ikke alle i verden har mulighed for at se et af disse smukke dyr. På nuværende tidspunkt findes der mindre end 2.000 pandaer i bambuskovene i det centrale Kina. I stedet for at tage til Kina for at se pandaer kan man blot gå online og søge efter den nærmeste zoologiske have med pandaer.

Billedet forestiller tre pandadiplomater (nærbillede) på vej ud i den store verden (siddende i tre flysæder). Der er en kinesisk stewardesse der betjener dem. Kun de to er &qout;rigtige&qout; pandaer. Den tredje er et næsehorn forklædt som panda.

Alle pandaer i verden, selv de i de zoologiske haver, tilhører Kina. Alle pandaer, der ikke er i Kina, er faktisk på udlån. Det er normalt ti årige udlån til omkring 1 million $ om året for hver panda. Ikke nok med det, men hvis pandaungerne er født uden for Kina koster det den zoologiske have et &qout;panda-gebyr&qout; på 400.000 $ for hver pandaunge om året. Ydermere har Kina lov til at tage pandaungerne tilbage, når de føler at behovet er der og de har allerede udøvet denne ret.

Fænomenet hedder“Pandadiplomati”. Det begyndte i 1957, da Kina gav en panda til de lande, til hvilke det havde et stærkt og sundt forhold. Disse lande var det tidligere Sovjetunionen, Nordkorea, og i de efterfølgende år, England, USA, Frankrig og flere andre. Det var en stort reklame scoop og viste, at Kina var på vej til at blive en økonomisk magt, og hvordan de var i stand til at skabe stærke relationer med andre lande. Disse pandaer var gaver, ikke lån. Men alting ændrede sig, da pandaen blev en truet dyreart.

Til forskel fra visse afrikanske lande der begyndte at forære næsehorn til andre lande for at redde dem besluttede Kina i stedet for at leje pandaer ud i stedet for at forære dem væk.

Titlen referer til næsehornet der, forklædt som panda, vender situationen (med modvind) til sin egen fordel og benytter sig af den gunstige vind der blæser til fordel for pandaerne!Claus Larsen, Italien, 2018

90x130 cm.
"Pandadiplomati"

Mine værker, i hvilke naturen og den kollektive hukommelse indgår som nogle af de grundlæggende elementer, indeholder flere forskellige muligheder for fortolkning. De levende og klare farver kombineret med en nøje udført renæssanceteknik bidrager til at skabe detaljerede billeder med optiske illusioner og fælder for øjet. En nærlæsning af billederne fører beskueren gennem en række æstetiske transformationer, som ofte peger i retning af en større og mere omfattende miljøbevidsthed.Pandaen er en meget sjælden dyreart, men er ikke længere i fare for at blive udryddet. Ikke alle i verden har mulighed for at se et af disse smukke dyr. På nuværende tidspunkt findes der mindre end 2.000 pandaer i bambuskovene i det centrale Kina. I stedet for at tage til Kina for at se pandaer kan man blot gå online og søge efter den nærmeste zoologiske have med pandaer.

Billedet forestiller tre pandadiplomater (nærbillede) på vej ud i den store verden (siddende i tre flysæder). Der er en kinesisk stewardesse der betjener dem. Kun de to er "rigtige" pandaer. Den tredje er et næsehorn forklædt som panda.

Alle pandaer i verden, selv de i de zoologiske haver, tilhører Kina. Alle pandaer, der ikke er i Kina, er faktisk på udlån. Det er normalt ti årige udlån til omkring 1 million $ om året for hver panda. Ikke nok med det, men hvis pandaungerne er født uden for Kina koster det den zoologiske have et "panda-gebyr" på 400.000 $ for hver pandaunge om året. Ydermere har Kina lov til at tage pandaungerne tilbage, når de føler at behovet er der og de har allerede udøvet denne ret.

Fænomenet hedder“Pandadiplomati”. Det begyndte i 1957, da Kina gav en panda til de lande, til hvilke det havde et stærkt og sundt forhold. Disse lande var det tidligere Sovjetunionen, Nordkorea, og i de efterfølgende år, England, USA, Frankrig og flere andre. Det var en stort reklame scoop og viste, at Kina var på vej til at blive en økonomisk magt, og hvordan de var i stand til at skabe stærke relationer med andre lande. Disse pandaer var gaver, ikke lån. Men alting ændrede sig, da pandaen blev en truet dyreart.

Til forskel fra visse afrikanske lande der begyndte at forære næsehorn til andre lande for at redde dem besluttede Kina i stedet for at leje pandaer ud i stedet for at forære dem væk.

Titlen referer til næsehornet der, forklædt som panda, vender situationen (med modvind) til sin egen fordel og benytter sig af den gunstige vind der blæser til fordel for pandaerne!Claus Larsen, Italien, 2018