Description
&qout;The Lion Sleeps Tonight&qout;
Mine værker, i hvilke naturen og den kollektive hukommelse indgår som nogle af de grundlæggende elementer, indeholder flere forskellige muligheder for fortolkning. De levende og klare farver kombineret med en nøje udført renæssanceteknik bidrager til at skabe detaljerede billeder med optiske illusioner og fælder for øjet. En nærlæsning af billederne fører beskueren gennem en række æstetiske transformationer som ofte peger i retning af en større og mere omfattende miljøbevidsthed.&qout;The Lion Sleeps Tonight&qout; er en sang, der oprindeligt blev skrevet af Solomon Linda under titlen &qout;Mbube&qout; for det sydafrikanske Gallo Record Company i 1939. Lindas version blev skrevet i Zulu, mens de engelske tekster blev skrevet af George David Weiss. Sangen blev tilpasset og udført internationalt af mange forskellige kunstnere i 1950'erne og 1960'erne, herunder Weavers, Jimmy Dorsey, Yma Sumac, Miriam Makeba og Kingston Trio. I 1961 blev den et nummer et hit i USA med doo-wop-gruppen, Tokens. Sangen indtjente millioner i royalties fra cover-versioner og filmlicensiering.
Herhjemme indspillede Bamses Venner i 1975 en fordanskning af det gigantiske hit &qout;Wimoweh – The Lion Sleeps Tonight&qout;. Sangen &qout;Vimmersvej&qout; blev Bamses første og størtste hit.
Solomon Linda og hans familie tjente i alle disse år stort set intet på rettigheder, men Flemming &qout;Bamse&qout; Jørgensen var en af de første til at råde bod på uretfærdigheden. Han fik arrangeret en ny indspilning af sangen med Solomons Lindas stemme og med to af hans nulevende døtre som kor.
Nogle mener at Solomons Lindas oprindelige sangtekst refererer til en gammel Zulu-legende der handler om Zuluernes sidste konge, bedre kendt som &qout;Chaka løven&qout;. Legenden siger, at Chaka ikke døde, da de hvide indtog Sydafrika, men at han bare sover og at han en dag vil hævne sig.
USA har for nyligt vedtaget en lov der tillader import af storvildt trofæer. A propos har løven lige for nyligt været vågen.
Claus Larsen, Danmark, 2019