Beskrivelse

&qout;Sprogstammer&qout;Mine værker, i hvilke naturen og den kollektive hukommelse indgår som nogle af de grundlæggende elementer, indeholder flere forskellige muligheder for fortolkning. De levende og klare farver kombineret med en nøje udført renæssanceteknik bidrager til at skabe detaljerede billeder med optiske illusioner og fælder for øjet. En nærlæsning af billederne fører beskueren gennem en række æstetiske transformationer som ofte peger i retning af en større og mere omfattende miljøbevidsthed. Træernes sprog:Ogham er træernes sprog, træernes alfabet. Det har været brugt af druider og barder. De første bøger om Ogham kender man fra 15-1600 tallets England. Kelterne kendte Ogham, og det var en del af den paganiske verdensforståelse, at træerne havde deres hemmelige liv, og deres eget sprog. Hvert træ havde sit budskab, der kunne inspirere og hjælpe mennesker i deres søgen efter inspiration, hjælp eller visdom.
Man har for nyligt opdaget at træer af samme art faktisk »taler« sammen dels gennem deres rødder eller via et netværk af svampe. Sidste skud på stammen indenfor bøger i denne genre er Peter Wohllebens bog: “Træernes hemmelige liv”.

Girafsprog: En voksen han-giraf har et hjerte der vejer op til 40 kilo. Girafsprog hentyder altså til at man altid skal have hjertet med i sin kommunikation med andre. Giraffens lange hals giver den overblik – dvs. at man altid skal forsøge at beskue konflikten &qout;oppefra&qout;. Hvis man ser mennesket bag alle handlinger, undgår man at skabe forsimplede fjendebilleder. Ved også at fortælle om sine egne følelser af afmagt åbnes der et rum for dialog, som aldrig opstår hvis man udelukkende påpeger modpartens fejl. Fælles for de fleste konflikter er nemlig at de udspringer af behov der er udækkede, fordi de færreste af os kan finde ud af at udtrykke vores behov. Konflikter skyldes derfor mennesker der taler forbi hinanden. Pointen er at vi er funktionelle analfabeter når det kommer til at udtrykke vores behov. Til gengæld er vi toptrænede fejlfindere når det gælder andres fejl.
Ulvesprog:Når man benytter ulvesprog, anvender man en tone, der er fordømmende, nedsættende og anklagende. Det er en tone vi ofte benytter når vi er pressede eller mener det er andres skyld at vi har det dårligt. Når man taler som en ulv, vækker det følelser af skyld og dårlig samvittighed hos dem vi taler til. Det er ikke den slags følelser, der fremmer motivationen eller dialogen hos vores samtaleparter.
Claus Larsen, Danmark, 2023