"Det sorte rum"
"Dert sorte rum" på 170 m2 blev total renoveret og taget i brug i forbindelse med indvielsen af vores nye tilbygning på 450 m2 pr. 1. oktober 2016. Vores nye udstillingssted, er en helt speciel oplevelse. Vægge, gulv, loft , belysning, podier , ja hele indretningen er holdt helt i sort. Prisbelønnede italienske lamper er med til at give en helt exceptionel oplevelse af såvel kunsten som af udstillingslokalet
"Det sorte rum" benyttes til 3-4 årlige særudstillinger med 3 kunstnere ad gangen,. Her får de optimale betingelser for at udstille deres nyeste værker på flotteste vis. Kunstnere der udstiller i "Det sorte rum" ælges mellem vore faste kunstnere, men også kunstnere udefra. får muligheden, uden at de automatisk tilknyttes kunstcentret efterfølgende.
Åbningsudstillingen, med tre internationale anerkendte kunstnere: Claus Larsen, billedkunstner, dansker, bosiddende i Italien, Kàri Svensson, billedkunstner, Færøerne og Marek Zyga, skulptør, Polen blev en kæmpe succes. Udstillingen var et tilløbsstykke med over. 2.000 besøgende på åbningsdagen, et besøgstal vi ikke havde oplevet tidligere.
Over 10.000 besøgte særudstillingen de kommende 3 måneder.

Video "Det sorte rum"