Kunstnerprofil

Conni Østergaard Bønløkke – Birketræer

Conni Østergaard Bønløkke – Birketræer

Conni Østergaard Bønløkke er uddannet på Århus Kunstskole i 1996-97 og på Århus Kunstakademi i perioden 2009-2012. Efter afslutningen på kunstakademiet blev hun optaget på den censurerede udstilling Kunstnernes Sommerudstilling (KS) i Tistrup. Hun fik sin debut i 1990, og har fundet sit helt eget hjørne i dansk kunst, med mange separatudstillinger på gallerier, i kunstforeninger, kulturhuse og offentlige institutioner samt private virksomheder.

Hun har deltaget på flere kunstmesser, og har haft flere større udsmykningsopgaver. Hun har solgt sine værker til private samlinger i både ind- og udland.

Conni Østergaard Bønlykkes nye værker tryllebinder os ved første øjekast og bliver ved med at glæde os. Det nye udtryk er født og udarbejdet i hendes tid på Århus Kunstakademi.

"I min tid på akademiet har jeg været igennem mangt og meget. Der er afprøvet teknikker inden for olie, akryl, vand, terpentin og farvekridt. Det har givet mig mod til at prøve andre metoder og udtryksformer. I det sidste års tid på akademiet, begyndte jeg at male med olie, det gav mig nye ideer og der opstod en magi i farvens sprog og udtryk. Der er en fin klang i værkerne, de sprudler og giver energi, man kan mærke glæden i udtrykket. Nye værker er født, et nyt liv er begyndt!", udtaler Conni Østergaard Bønlykke.

Videoer af Conni Østergaard Bønløkke – Birketræer