Kunstnerprofil

Ellindur Egilstrød

Ellindur Egilstrød

Ellindur Egilstrøð er født på Eiði på Færøerne i 1960. Billedkunstner, foredrageholder og stresskonsulent.

Han har siden barnsben haft kunsten tæt inde på livet, da hans far var en kendt billedkunstner på Færøerne. Ellindur valgte dog, til at starte med, en anden vej og havde en topstilling hos Gallup på Færøerne, men et konstant arbejdspres med stress til følge, blev for meget og derfor valgte Ellindur at få ro ind i sit liv. Det blev starten på en helt ny tilværelse for ham. Han uddannede sig som stresskonsulent og Psykomotorisk terapeut ved professionshøjskolen Via University. I 2013 fik han for alvor øjnene op for det kreative udtryk, hvorefter han flyttede til Danmark og begyndte, at arbejde seriøst med kunsten.

Ellindur Egilstrøð har modtaget undervisning på Aarhus Kunstakademi og fået vejledning fra flere kendte danske kunstnere. Han har en lang række udstillinger bag sig både herhjemme og på Færøerne.

Ellindur bruger aktivt kunsten og sine udtryksmuligheder som en terapiform og et rum hvori han kan finde ro, fordybelse og selvindsigt og opleve en fornyet tilgang til livet. Det bringer han til live ved at bruge livskraften fra det færøske landskab, og medtage de mange symbolske modsætninger, som findes ud den smukke natur. Han har tegnet abstrakte færøske landskaber fra, han kunne holde en blyant i hånden, og derfor er det også lige netop den færøske natur han implementere i sine værker.

Hans naturoplevelser på Færøerne kommer direkte fra hjertet og ligger dybt begravet i hans DNA. Han ønsker at skabe malerier, som sætter gang i en indre proces og derigennem at hjælpe andre med at opnå en større selvindsigt, som han selv har været så heldig at finde.