Kunstnerprofil

Eugene Melamed

Eugene Melamed

Eugène Melamed er uddannet fra Kunstskolen i Cheljabinsk i Rusland i perioden 1980 – 1985, efterfulgt af en uddannelse som arkitekt på Arkitekt skolen i Cheljabinsk i perioden 1985 – 1989. I årene 1991-1993 studerede han privat hos professor Dmitri Shuvalov og Roman Kureljak, samtidig med at han uddannede sig til malerikonservator på Statens Kunst og Industri Akademi i Sankt Petersborg. I perioden 1993-1999 fuldførte han en uddannelse som keramik- og glasdesigner på akademiet i Sankt Petersborg.

Eugene Melamed har siden år 2000 boet i Danmark sammen med sin kone.
Eugene Melamed har siden 1989 udstillet på gallerier og deltaget i flere gruppeudstilling. Han har lavet bestillingsarbejder i maleri og keramik til mange virksomheder. Han har vundet flere førstepriser på flere internationale udstillinger og hans værker findes i firma- og privatsamlinger i bl.a. Rusland, Italien, USA, Holland, Tyskland og Danmark. Siden 2000 har Eugène Melamed udstillet på flere gallerier i Danmark og solgt til ministerier, fonde, nævn og mange kunstforeninger.

Det er svært at sætte begreber på Eugène Melameds billeder, da de favner både et fantasi-realistisk univers iblandet religiøse transformationer og metamorfoser. Centralt i Eugénes udforskning af mytologiske og nutidige konflikter står et spil af farver, form, lys og komposition, der smelter kontraster og anakronismer uløseligt sammen.

Videoer af Eugene Melamed