Kunstnerprofil

Jens Damholdt Hansen

Jens Damholdt Hansen

Jens Damholdt Hansen startede med at male i 1995. Forinden havde han set nogle farverige landskabsmalerier af kunstneren William Hannum, som nærmest tryllebandt ham. Kunstnerisk har han været langt omkring, for at finde netop det udtryk, der tilfredsstiller hans indre væsen. Han har i processen taget et par semestre hos Inge Lis Jørgensen.

Jens Damholdt Hansen har solgt og udstillet i flere virksomheder, gallerier, kunstforeninger, og solgt til mange private, også uden for Danmark.

Jens Damholdt Hansen maler i en stil, der vel nærmest kan betegnes som figurativ abstrakt ekspressionisme, som også flere af Cobra malerne, senere i livet beskæftigede sig med. Han maler spontant og intuitivt, hvilket gør, at malerierne føles meget nærværende.

”Et maleri må gerne være både grimt og godt, da dette afspejler alle vore forunderlige tilværelser.”