Kirsten Murhart er livsglædens maler. Hun bor og arbejder i en lille italiensk bjerglandsby og har gennem årene udstillet og solgt sine malerier i Danmark, Italien, Polen, England, Rusland, Tyskland og Holland. Hun er repræsenteret på Museum of Contemporary Art i Yekaterinburg, Rusland og Sopot Museum i Polen. Hun blev i 1990`erne undervist af malere og grafikere Ole Vincent og Alfred Immanuel Jensen.Hun har udstillet i mange gallerier, kunstforeninger og kulturhuse i både ind- og udland.Kirsten Murhart maler sjove motiver i meget stærke farver. Inspirationen finder hun overalt, hvor mennesker færdes. Hun sætter smilet, humoren og det "skæve" højt. "Ingen andre figurer rummer så meget poesi og stor glæde og sorg som klovnefiguren. Derfor er klovnen blevet min tro følgesvend" udtaler Kirsten Murhart selv.
Som motiv har klovnen fulgt og forfulgt mig i mere end 20 år. Den bliver ved med at dukke op i mit billedunivers – sommetider næsten påtrængende. Jeg har ingen dybere mening eller store budskaber med at male mine klovne. Klovnen har kun til formål at sprede smil og godt humør. Måske er netop det et stort budskab – jeg ved det ikke, men jeg ved, at de langt fleste mennesker har brug for smil, varme og farver i hverdagen. Klovnen er enkel, næsten grafisk på mine lærreder, alligevel opdager mange, at den er meget varieret. Mange har fortalt mig, at de efter køb af et klovnemaleri har opdaget, at netop deres klovn altid er i samme humør, som de selv er.
For nogle år siden var jeg og nogle venner inviteret til et Garden-Party i Australien. Vi blev rigtig meget forsinkede men besluttede alligevel at gå hen til festen, selv om det var efter midnat. Festen var imidlertid slut, alle var gået hjem, de kulørte lamper var slukkede. Vi var dog blevet set fra huset – og pludselig blev alt lys tændt igen, den tiloversblevne mad blev båret ud i haven, og vores værtinde ringede rundt til alle gæsterne og bad dem komme tilbage. Det blev sent den nat og en af de hyggeligste fester, jeg har deltaget i, så billedet kunne også hedde ”Øh, er festen forbi”
