Kunstnerprofil

Kirsten Zobbe

Kirsten Zobbe

Kirsten Zobbe er uddannet pædagog, dybdeterapeut og seksualvejleder, og har i mange år været tilknyttet Skive Tekniske Skolehjem som tilsynsførende og mentor. Hun har været forstander på institutioner for udviklingshæmmede,underviser og foredragsholder. Hendes kunstneriske karriere har udviklet sig gennem årene,

Kirsten Zobbe har deltaget på mange malekurser i både ind- og udland og har haft mange studierejser, primært til de sydlige lande i Europa. Fra midten af forrige årti har hun helliget sig maleriet på fuld tid. Efterfølgende er det gået stærkt med mange udstillinger i kunstforeninger, på gallerier og i kulturhuse. Hun har flere censurerede udstillinger bag sig, og har solgt til flere offentlige- og private institutioner. Hun er medlem af "Vestjydske Kunstnere".

Kirsten Zobbe maler sine malerier med spartel, pensel og med en sanselighed og livsglæde der udtrykkes i serien "Glædens børn ". Kirsten inspireres af mennesker, deres energi,dagens stemning og det individuelle liv der leves.
Hun opholder sig ofte i det sydfranske, hvor hun sanser den varme sol,de stærke dufte, små middelalderlandsbyer og mennesker der færdes som en naturlig del af landskabet.

Kirsten vælger i sine malerier,at gøre publikum opmærksom på at livet er kort,så nyd det, mens du har det. Elsk, spis, syng, dans, kys, glæd dig, for pokker.

Videoer af Kirsten Zobbe