Tym Andersen
Jeg holder af hverdagen’, siger Tym Andersen – I sine malerier vender Tym Andersen hele tiden tilbage til de skiftende danske årstider, til bilerne, cyklerne, byens pulserende liv og Danmarks unikke og smukke steder.
Tym Andersen begyndte at male i en tidlig alder, efter at have fået et staffeli, maling og pensler i julegave. I teenageårene blev Tym Andersen elev hos billedkunstneren Jonna Sejg. Som tyveårig blev han animatorelev hos tegnefilmskunstneren Bent Barfod og langt senere var han elev hos den fynske billedkunstner Palle Rico Hjort.
Tym Andersen valgte en musikuddannelse på musikkonservatoriet, der senere førte ham ind på Danmarks Radio som kulturjournalist. Siden 90`erne har han på radio og Tv bl.a. skildret og interviewet mange kendte danske kunstnere som Per Kirkeby, Michael Kvium, Per Nørgård, Helle Helle, Viktor Borge – for bare at nævne nogle få.
I dag befinder Tym Andersen sig igen på den rigtige side af staffeliet. De sidste mange år har han haft flere censurerede udstillinger og deltaget i mange udstillinger primært i det fynske område. Det er første gang han prøver kræfter med et galleri udenfor Fyn og har valgt Midtjyllands Kunst Center.